Hvor mange gange kan jeg bruge et genanvendeligt stofmundbind?

Hvor mange gange kan jeg bruge mit genanvendelige stofmundbind?

Du kan bruge vores mundbind mindst 40 gange, før den fugtafvisende behandling langsomt forsvinder. Men selv derefter er mundbindet godt - og som bekendt stadigvæk langt bedre end intet mundbind.

Hvorfor kan mit genanvendelige stofmundbind kun vaskes 40 gange?

Stoffet har fået en behandling som i korte træk er med til at gøre stoffet stænkresistent (vandafvisende også, kaldet fugtafvisende af sundhedsstyrelsen).

Behandlingen som stoffet har fået, forsvinder gradvist, når stoffet vaskes og derved forsvinder effekten også. Vi har testet hvor meget, vores mundbind kan holde til. Og hvor vi tidligere har anbefalet 30 vaske ved 40 grader, er vores nuværende anbefaling 40 gange ved 60 grader. Testen viser nemlig, at efter 40 vaske ved 60 grader, har mundbindene stadig, den ønskede virkning af den fugtafvisende behandling. 

Læs om testen her

Vi bruger erfaring fra arbejde med regntøj og vandtætte materialer, når vi skal gøre mundbindene fugtresistente 

Vi har arbejdet med vandtætte materialer siden 1935 og kender en del til, hvordan stoffet påvirkes, når det udsættes for forskellige behandlinger. Et stykke stof der har fået en behandling, som gør det vandtæt eller vandafvisende, mister typisk noget af effekten efterhånden som det bliver brugt og især vasket. 

På et mundbind mener vi, at kemien bør begrænses og samtidig ville en kraftigere behandling skade åndbarheden i mundbindet. Vi har derfor fundet et niveau, hvor overfladen bliver fugtafvisende, men stoffet har stadig en god åndbarhed. 

Vi har testet, hvor mange gange, mundbindet kan klare at blive vasket ved 60 grader, fordi det er den temperatur, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Efter 40 vaske er stoffet stadig så fugtafvisende, at vi kan stå inde for kvaliteten af behandlingen. Derefter vil den langsomt blive mindre. 

Vi ved, at virus bliver opløst af almindelig varmt vand og sæbe, ligesom det gør når vi vasker hænder. Det betyder, at du kan vaske mundbindet i hånden - eller i maskinen ved eksempelvis 40 grader og det vil forlænge levetiden på dit mundbind.

Men det er ikke muligt at sige, præcis hvor længe det forlænger levetiden.

Hvor mange gange kan genanvendelige stofmundbind vaskes?

Vi har fastsat en grænse for, hvornår den fugtafvisende effekt mister tilpas meget af sin evne. Derefter anbefaler vi, at du skifter dit stofmundbind og smider det ud. Imens du har gået med vores mundbind, har du dog sparet jorden for utallige ressourcer, der skal bruges på engangsmundbind. Det er baggrunden for, at vores mundbind er klimavenligt.

*Vi har tidligere anbefalet vask ved 40 grader og kun 30 ganges vask. Vi har dog lavet yderligere tests hvilket har resulteret i vores seneste anbefalinger. Vi har testet efter sundhedsstyrelsen har været ude med deres anbefalinger.

Husk..

Mundbind erstatter ikke afstand og god håndhygiejne.

Læs mere om vores genanvendelige stofmundbind